Det er mangt og meget man kan være afhængig af. Tænk blot på alkoholikerens afhængighed af alkohol, workaholikerens afhængighed af arbejde og shopaholikerens af indkøb.
I Psykolog Nyt faldt jeg over en interessant artikel om motionsafhængighed. Når en moderat sund motion udvides til en hyppig sund motion, er der ikke langt til at motionen tiltager i et omfang der medfører risikoadfærd. Sker dette er næste led en overdreven tvangspræget motion, der ender med nedbrydning og overbelastning.
Har dette din interesse er her et link til Mia Beck Lichtensteins artikel om motionsafhængighed.
Hvis der er sammenfald mellem interessen for Sverige og for jernbaner, er det svenske jernbanemuseum i Ängelholm måske kendt. Ellers er informationerne her:
Sveriges Järnvägsmuseum Ängelholm
En måde at finde overnatning på ferieturen er at lede efter skilte med Bed & Breakfast. Måske lykkes det, men en lettere adgang til et overblik kan fås på følgende hjemmeside om
Bed & Breakfast i Syddanmark.
En forårstradition i Sydsverige er de såkaldte kunstrunder, hvorunder kunstnerne har arrangeret sig sådan, at man kan tage en runde og besøge deres atelier. Er du derfor til kunst er der muligheder i den sydlige del af Sverige fra påske og frem.
Du kan naturligvis google emnet, eller besøge en hjemmeside, der har specialiseret sig i emner om Sydsverige, herunder fortæller om et antal kunstrunder.
Blikket faldt på en annonce for Heerups mesum i Rødovre, hvor der er en udstilling om hans litografiske univers til slutningen af august 2010. Det er altid en fornøjelse at se hans frembringelser, og her er linket til
Heerup museum.
I et tysk blad faldt jeg over en lille annonce for vildnisvandring. Måske kan hjemmesiden være til inspiration ved overvejelser om at vandre i den frie natur.
Her er linket til Wildniswandern.
Er du blomster-, have-, park- og rhododroninteresseret, kan et forårsbesøg på Sofiero lidt nord for Helsingborg i allerhøjeste grad anbefales.
Se mere på dette link til Sofiero.
Der er givet vis gode muligheder for at se på kunst i Hamburg. Her er et link til Kunsthalle Hamburg.
På en anden blog har jeg netop skrevet lidt om at tage til Køge Ås til en forandring og få sig en god gåtur. Hvis du vil læse mere er linket til Turen langs Køge Ås her.
Det kan utvivlsomt være en barsk oplevelse at blive sagt op eller fyret, og det kræver en del psykologisk arbejde at forholde sig hertil.
I Psykolog Nyt 2, 2010 er anmeldt en bog med titlen “Kom på benene igen. Sådan klarer du en fyring”. Den er skrevet af Rikke Høgsted, og får meget positive ord med på vejen for dens anvendelighed.
Læs anmeldelsen her: Anmeldelse af Kom på benene igen…