Hvem kan stå for en hjemmeside for de Lokale Originaler? Jeg kan i alle tilfælde ikke. Henvisningen til hjemmesiden dukkede op da jeg var en tur i Nordjylland, og naturligvis fortjener de gode mennesker, der gerne vil gøre en forskel, opmærksomhed. Forskellen vil være den gode oplevelse!
Besøg hjemmesiden og du har ideer til næste tur på Mors og i Thy – Lokale Originaler.
Det har “flasket” sig sådan, at jeg lige har haft lejlighed til at smage en flaske æblemost fra Sidinge Gårdbutik (med egen frugtplantage) i Vig i Odsherred.
Det er en dejlig æblemost, der er værd at køre efter, hvis man er på de kanter, eller købe, hvis man møder den i en anden butik.
Sidinge Gårdbutik.
Er din interesse brød? Læser du tysk?
Så er der spændende opskrifter at finde på bloggen Kleiner Kuriositätenladen – den lille kuriositetbutik.
Her er linket til brødkurven.
Harzen ligger ikke langt fra Danmark – og det er et dejligt sted at tage til. Jeg har mest besøgt området om sommeren, men der er gode muligheder for oplevelser og for at røre sig hele året.
Har du lyst til at orientere dig om hvorledes der ser ud lige nu, er her et link til utallige webcams rundt om i Harzen.

God fornøjelse med overvejelserne om en tur til Harzen.
Se i øvrigt Informationer om Harzen på dansk findes hos Ferie-i-Harzen.
Har du lyst til at sætte tænder i en gode julekonfektkage, men hverken har tid, lyst eller lejlighed til at bage den selv, har du mulighed for at få en leveret fra Sønderjylland.
Kent laver sådanne kager som hans mor gjorde – og det er sikkert ikke det værste man kan komme ud for.
Med skam at melde har jeg ikke købt den selv – min svigerdatter plejer forsyne mig med et stykke tilsvarende kage.
Se nærmere på Kents Kager
For nogle år siden blev jeg begavet med en tur til Grand Hôtel Mölle på Kullen. Med i gaven fulgte en gourmetmiddag betående af 5 retter.
Det var udsøgt.
Man kunne købe en vinmenu til – eller en flaske, hvis man heller ville nøjes med en slags vin.
Hotellet har en pragtfuld beliggenhed i Mölle, og er vejret godt er det let at tage helt ud på Kullen og gå en tur dér.
Her er linket til Grand Hôtel Mölle:
www.grand-molle.se
Kan du lide lam?
Jeg har netop været sammen med en familie der kan.
De fortalte, at de skal hente et vadehavslam, som de har gjort det før. Der ville blive ringet, når kølebilen nærmer sig en bestemt parkeringsplads, hvorefter man har at hente sit lam dér.
Er det noget for dig, er linket til informationerne her:
www.vadehavslam.dk