Hvad vil du huskes for? Dette gode spørgsmål er jeg kommet til at tænke på ved læsning af et interview med Ulrik Wilbek. Han vil formentlig huskes for at have gjort en forskel. Har man talentet – og det har de fleste – er det en god ide at bidrage til “Verden” ved at udnytte dette talent til at gøre en forskel. Det skal derfor ikke så meget handle om hvad Danmark kan gøre for dig (hvilket vel er en meget moderne tankegang), som om hvad du kan gøre for Danmark. Hvordan kan du bidrage til vores fællesskab?
Ulrik Wilbeks bog “Gør en forskel – hvad vil du bidrage med?” udkommer i begyndelsen af september 2010, og den kan f.eks. købes på nettet hos Saxo.
Det er bemærket, at der i begyndelsen af september 2010 udkommer en ny bog om Prins Henrik. Det ser ud til at den er af en langt højere standard end alle de bøger der i øvrigt er udgivet om kongefamilien. Bogen er skrevet af Stéphanie Surrugue og titlen er “Enegænger – Portræt af en prins”.
Den kan f.eks. købes på nettet hos Saxo.
Lars Gejl og Hans Edvard Nørregård-Nielsen har begået en meget rost fuglebog, Fuglefri. Bogen er ledsaget af mange fotografier.
Du kan bestille den her, og husk at betale med Forbrugsforeningen, hvis du er medlem.
Der er udkommet et nyt og meget omfattende hovedværk om Danmarks sommerfugle. Morten Top-Jensen og Michael Fibiger har skrevet en bog herom på 678 sider til 790 kr. Du kan se mere på www.bugbook.dk
Bogen er netop anmeldt i Berlingske og har fået topkarakter – 6 stjerner og megen ros.
Jeg har i langt mindre omfang end forfatterne interesseret mig for sommerfugle siden Torben W. Langer vandt 10.000.- på spørgsmål herom i Kvit eller dobbelt for mange herrens år siden. Efterhånden tager jeg kun billeder af disse prægtige insekter, når jeg kan se mit snit til det.
Du kan finde nogle billeder på min blog om naturens undere (den er ikke så systematisk som den burde være pt.)

De to seksplettede køllesværmere på fotoet mødte jeg i Tyrol i sommeren 2008.
Hvis du ikke skulle være klar over det, er Danmark en vinnation. Der fremstilles en kvart million flasker vin i Danmark som sælges kommercielt – det er ikke meget, men det har sin berettigelse. Og mængden stiger formentlig i takt med at sydeuropa bliver ørken…
Der er udkommet en bog om Oplevelser på danske vingårde - det vil være et af årets julegaveønsker af den enkle grund at man som vininteresseret må have Danmark med på listen over interesseområder.
Klik for mere information på det fremhævede ovenover.
Undervejs fra et sted til et andet hørte jeg som så ofte før P1 Formiddag. I dag var det med folketingsmedlem Özlem Cekic, og anledning var hendes bog “Fra føtex til Folketinget”.
Det var meget fint at høre hendes fortællinger om integration, træning i det danske sprog – og baggrunden for hendes væren i Danmark, nemlig at hendes forældre var her som gæstearbejdere, med vægt på gæste….
Det lyder som en bog der er værd at læse, hvis man vil forstå integrationsprocessen.
Man må glæde sig over en sådan positiv historie, når det dominerende billede stadig er mediernes begejstring for vanskeligheder.
Se nærmere på Öslem Cekic.
Kan du lide posten vil en kommentar glæde mig!
Thomas Hobbes store værk, Leviathan, fra midten af 1600tallet er oversat til dansk af Claus Bratt Østergaard og udgivet på Informations Forlag.
Bogen nævnes her fordi oversættelsen betegnes som eminent og ved anmeldelsen i Berlingske forleden fik den 6 stjerner, hvilket er maksimum.
Bogen er på 572 sider.
Bodil Brændstrup har skrevet en fin e-bog med ovenstående titel.
Den indeholder bl.a. følgende emner:
. Myter og eventyr
. Vindere, ikke-vindere og tabere
. Personlige forbilleder
. Kulturel og individuel programmering
. Urkraft og drivkraft
. Det ender hos dig
Bogen kan købes og downloades på BB-historier
eller fra min side om e-bogen.
Nej, det drejer sig ikke om pause i parforholdet.
Men om at holde pause, hvis der er for meget fart på, og det kniber med at overkomme det hele.
Pauser er gode at holde – de behøver ikke være lange, men skal være udtryk for et inderligt ønske om at passe på sig og tage vare på eller hånd om sig selv.
Det er ikke et sabbatår der er tale om – men nogle øjeblikke i løbet af den travle hverdag, hvor det lykkes at få kontakt med vejrtrækningen og mærke at luften trækkes til bunds i maven.
De pauser er utvivlsomt en god investering i effektivitetens hellige navn – du må kalde mig et et andet, hvis pausen skulle betyde mindre og ikke mere produktivitet.
Hvis dette lille hip til pausen og den gode vejrtrækning ikke er nok, er der hjælp at hente i Anne Windfeldts bog inkl. en cd: “Har du travlt? Så tag en pause”.
Når man for mange år siden skulle ironisere lidt over sportsjournalisters spørgsmål til sportsfolk, og disses tilbagesvar, måtte Gunnar Nu Hansen holde for.
Gunnar Nu: Var det en hård kamp?
Den interviewede: Ja, det var en hård kamp!
Så vidt så godt.
Er du interesseret i den særlige kommunikation, der kan finde sted mellem sportsfolk og mediefolk m.m. har Ulrik Wilbek begået en fin lille bog om relationen sport og medier: Hvordan føles det?
Bogen er udgivet af Løfbergs Forlag.