Billige affugtere – fjern fugt i tide

Kan fugten holdes fra døren? Dette gode spørgsmål forekommer at være aktuelt i sensommeren 2011. Naturen viser sig fra sin noget våde side, temperaturen er ikke høj, fornemmelsen af efterår er tydelig. Der bliver let klamt indendøre.

Har man brug for en affugter? Spørgsmålet melder sig.

Naturligvis er der ikke brug for en affugter i opholdsrummene. Der kan sættes lidt varme på, så klares det problem nok.

Affugtere i kælder og bryggers

Jeg kan umiddelbart finde behov for en billig affugter i to rum. I øjeblikket er der lidt mere fugt i kælderen end godt er, og det forestiller jeg mig en affugter kan holde et vis
Det andet sted en affugter kunne være nyttig er i bryggerset. Da vi havde oliefyr var der altid lidt varme i rummet, men det er ikke tilfældet efter at oliefyret er udskiftet med et gasfyr.

Det affugteren kunne hjælpe med er således til at fjerne fugt når der tørres tøj. Det ville være fint, hvis tøjet ikke kan tørre udendørs og det er en vask, der ikke begrunder brugen af tørretumbler.

Leder man lidt på nettet efter affugtere, finder man en lang række produkter – fra billige affugtere til dyre.

En af leverandørerne skriver om den billigste affugter, at man selv bruger den, så måske er den god nok.

No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes