Fotosjov

Et foto er et foto – eller er det? Naturligvis kan billeder manipuleres. Nogle manipulationer kan være morsommere end andre, og det pirrede nysgerrigheden ikke så lidt for nogen tid siden, når man kunne se nogle sort-hvide billeder med en mindre del af motivet i farver.

Billederne kunne ses på anjoe playhouse, en blogger fra Lolland, der har mange jern i ilden – og altså også gjorde som nævnt.

Det kan ikke undre at en læser ville vide hvorledes det går til.

anjoe reagerede med at hun ville lave en lille brugsanvisning. Programmet PhotoFiltre blev benyttet, og følger man instruksen er det såmænd ikke så svært.

Jeg havde tilfældigvis PhotoFiltre på min PC – og ved at have programmet og instruksen åben side om side var det egentlig en smal sag at gøre det fornødne.

Mit første forsøg følger herunder. Flamingoen mødte jeg i Nice, Phoenix Parc tror jeg var stedet, og selv om jeg ikke er helt tilfreds med beskæringen, går det vel an som resultatet af første prøve.

Øverst er kombinationen af de to nederste billeder.

B2a

B2

Nice 2007063

God fornøjelse hvis du har lyst at prøve selv.

3 Responses to Fotosjov

  1. anjoe januar 28, 2011 at 1:23 pm #

    For at bruge et af dine ord, så er dit billede i den grad NICE. Sikke et første resultat 😀
    Er glad for at min forklaring var rimelig god, tak!
    God fornøjelse videre frem…

  2. anjoe januar 28, 2011 at 5:21 pm #

    Hallo, Jørgen, jeg er da fit for fight …

  3. Jørgen Carlsen februar 9, 2011 at 4:54 pm #

    Anjoe, tak – jeg skal gøre opmærksom på næste omgang.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes